Hvad leder du efter?

Monteringtid af bjælkehytter

Udgivet d. 27-06-2026 af Peter Holmberg

Monteringstiden for en bjælkehytte afhænger af hyttens størrelse, vægtykkelse, antallet af personer samt hvor godt fundamentet er forberedt. Som tommelfingerregel kan en mindre hytte på 20-30 mm samles på én dag af to personer, mens større hytter med vægtykkelser på 40-92 mm typisk kræver 2-5 arbejdsdage.

Vejledende monteringstid

Hyttestørrelse Vægtykkelse Antal personer Monteringstid
4-10 m² 20-30 mm 2 personer 4-8 timer
10-20 m² 20-44 mm 2 personer 1-2 dage
15-30 m² 40-58 mm 2-3 personer 2-3 dage
25-40 m² 58-70 mm 2-3 personer 3-4 dage
40+ m² 70-92 mm 3-4 personer 4-6 dage

Hvad medfølger i byggesættet?

De fleste bjælkehytter leveres som et komplet byggesæt med:

  • Vægbjælker
  • Tagbrædder
  • Døre og vinduer
  • Monteringsvejledning

Bemærk: Gulvbrædder medfølger kun på modeller med hems, medmindre andet er angivet i produktbeskrivelsen.

Hvad skal tilkøbes?

Følgende produkter anbefales eller er nødvendige for en korrekt montering:

  • Fundament (betonfliser, punktfundament, jordskruer eller betonfundament)
  • Grundmurspap mellem fundament og første bjælkelag
  • Skruer og søm til montage
  • Eventuelle monteringsbeslag efter behov
  • Tagbeklædning såsom tagpap, shingles, stålplader eller EPDM-tag
  • Træbeskyttelse, grunder eller maling
  • Tagrendesæt (valgfrit)

Værktøj til montering

For at samle hytten anbefales følgende værktøj:

  • Skruemaskine
  • Gummihammer
  • Vaterpas eller laser
  • Målebånd
  • Stige
  • Kapsav eller rundsav til eventuelle tilpasninger

Gode råd inden montering

Et plant og stabilt fundament er afgørende for et godt resultat. Kontroller altid, at fundamentet er i vater, inden monteringen påbegyndes. Efter montering anbefales det at behandle træet hurtigst muligt med en egnet træbeskyttelse for at sikre lang levetid og beskytte mod fugt, sol og vejrpåvirkninger.

Med et korrekt fundament og almindeligt håndværktøj kan de fleste gør-det-selv-folk montere en bjælkehytte uden brug af specialværktøj. To personer vil normalt kunne udføre arbejdet på en weekend for de fleste modeller.

Tilmeld dig vort Nyhedsbrev

Få Nyheder & Tilbud direkte i din indbakke